29. november 2021

Disse steder i USA skal du besøge i 2018

Inspiration til din rejse til USA

Det er Lonely Planets rejseeksperter, der kommer med deres bud på hotte og upcoming steder i USA. Se med her, hvis du savner inspiration til din rejse til USA.

1. Californiens Redwood Coast
Det er 50 år siden, at Redwood Nationalpark blev grundlagt. Det fejres med gratis adgang anden lørdag i hver måned til en af de i alt 40 parker, hvor du kan se verdens højeste og største træer – rødtræet, der lever i det vestlige USA i staterne Oregon og Californien.

2. Boise – Idaho
En spirende kunstscene, prisvindende vinproducenter og lækker øl fra små mikrobryggerier er noget af det, der har sat Boise på landkortet. Men der er mere at komme efter. Byen har en stribe gode festivals som Treefort Music Festival og de uofficielle olympiske lege i ølbrygning.

3. Chattanooga – Tennessee
Engang var byen blot et pitstop mellem Atlanta og Nashville, men i dag har “Noog” som byen kaldes udviklet sig til et fremragende sted til aktiv ferie. Her får du USAs bedste klatring, masser af vandrestier og så er terrænet perfekt til mountainbiking og white water rafting. Chattanooga er The New South mener Lonely Planet.

4. Floridas rumkyst
Rumturisme er fremtiden og i 2018 letter SpaceX med de første eventyrer. Men mindre kan selvfølgelig også gøre det. I år har Apollo 8 50 års jubilæum ogKennedy Space Center danner rammen om en helt ny oplevelse – The Astronaut Training Experience, hvor du selv kan tage på en simuleret mission til Mars.

5. Cincinnati – Ohio
Beliggende i et kuperet terræn ved Ohio River er Cincinnati genopstået som en hip by. Også her er kunst og mikrobryggerier i fokus, men du kan også besøge den gamle tyske bydel Over-The-Rhine med de fine murstenshuse, gode spisesteder og herlige butikker.

Lonely Planet anbefaler også Maine’s Midcoast, Richmond i Virginia, Kentucky Bourbon Country, Minneapolis i Minnesota og det sydøstlige Utah.

USA er superhot – vil du også opleve det store land, så laver min samarbejdspartner (medlem af Rejsegarantifonden) kvalitetsrejser til USA til lavpris. Se mere her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*