Danskerne vil se godt ud ved pool og strand

Mange danskere forbereder sig på sommeren

Det er sommer og vi tager mindre og mindre tøj på. Og mange danskere sætter tilsyneladende alle sejl ind for at se godt ud, når de skal slænge sig ved hotelpoolen eller på stranden i Danmark eller udlandet.

Knap hver anden dansker sørger således for at forberede sig fysisk til bikinisæsonen. Og specielt kvinder er tilsyneladende forfængelige. Det viser en undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.197 danskere.

De ekstra kilo og håret på benene har gennem flere måneder været pakket væk under jeans, striktrøjer og vinterjakker. Men nu nærmer sommeren og dermed sommerferien sig med hastige skridt.

Og knap hver anden dansker (47 %) forbereder sig tilsyneladende fysisk til at hoppe i shorts, toppe og bikini på årets sommerferie. Specielt kvinderne går op i at tage sig godt ud til årets sommerferie.

Seks ud af ti (59 %) ”groomer” sig således, inden badesæsonen for alvor går i gang. Det viser en undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.197 danskere fra hele landet

Hårpragten tæmmes inden bikinisæsonen

Når det kommer til de kropslige forberedelser op til sommerferien, er det øjensynligt specielt håret på både krop og hoved, der trænger til en omgang, inden solsengen ved hotelpoolen skal indtages.

Hver femte (19 %) sørger således for at vokse eller barbere ben, inden de skal vise dem frem i sommersolen. Og hver femte (19 %) slår vejen omkring frisøren. Rigtig mange (17 %) sørger desuden for at tæmme håret under armene, mens hver tiende (10 %) også giver ”de nedre regioner” en trimning, barbering eller voksning.

Kvinder trimmer håret, mændene trimmer musklerne

Når det gælder tæmningen af håret på kroppen, er det dog fortsat kvinderne, der primært sætter ind med barbering og voksning op til bikinisæsonen. Hver femte mand (18 %) sørger dog for at lægge vejen forbi frisøren, og mange mænd (16 %) motionerer desuden eller styrketræner (9 %) for at se godt ud i badebukserne.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*