“Du må være dansker”, siger jeg til manden ved nabobordet. Han smiler og spørger om hans engelsk virkelig er så dårligt. Det er det nu ikke, men der er lige det der, som gør, at jeg alligevel ikke er i tvivl. “Jeg har ellers rejst en del, men det er åbenbart stadig tydeligt, hvor jeg kommer fra”, siger han med et glimt i øjet, mens jeg bliver inviteret til at sidde ved hans bord.
Jeg er i George Town på den malaysiske ø Penang, hvor jeg på en lille café møder Christian. Der er ellers ikke mange danskere i George Town’s gamle bydel, og når man som jeg har talt og tænkt engelsk i nogle uger, så bliver man lidt overrasket, når der dukker en landsmand op.
Vi finder hurtigt ud af, at vi har en hel del til fælles. Især elsker vi at rejse. Christian fylder snart 45 år og han har stort set brugt det meste af sit liv på at opleve verden. “Når jeg ikke er ude at rejse bruger jeg tiden på at finde ud af, hvor jeg skal tage hen næste gang”, fortæller han. Det lyder fuldstændig som noget jeg kunne have sagt, tænker jeg.
60 lande har Christian besøgt siden han som 20-årig tog på den klassiske rejse rundt i Sydøstasien med vennerne. Og det er stadig Østen, der er hans favoritrejsemål. Det er her han føler sig tilpas og kan slappe af.
Han har ikke noget dårligt at sige om Sydamerika og slet ikke Mellemamerika, men det er en lidt anden kultur og nogle andre mennesker, man møder der.
Oplever megen misundelse
Ofte rejser Christian alene, men det sker, at en ven eller veninde tager med. “I årenes løb har jeg fået adskillige misundelige kommentarer med på vejen, når jeg fortæller om mine rejser. Alle vil gerne gøre som mig, men ingen kan rigtig rive sig løs og bare springe ud i det”, siger han.
Og sjovt nok er de venner, der tager med ham nogen, der er blevet skilt og som har brug for at skifte spor. “Det er som om, at folk føler sig spærret inde hjemme i Danmark. Hvad skal børn, biler og parcelhus gøre godt for, hvis ikke man er lykkelig?”, spørger han. Også det var noget jeg kunne have sagt, tænker jeg.
Lige nu er Christian på vej mod syd. Fra Penang til Kuala Lumpur og videre til Bali og Komodo. Rejsen ender i Australien, hvor han har en veninde i Melbourne som han skal besøge. En veninde som han har mødt på en af sine rejser.
“Jeg ved, hvad du tænker”, siger han grinende – en kvinde i hver havn. Men jeg ved udmærket hvad Christian mener. Når man rejser knytter man mange venskaber, og det kan være af begge køn.
Jeg spørger ham, hvor jeg kan læse mere om hans rejser, men som noget særligt har Christian ikke sin egen blog. “Men jeg har sgu tit overvejet det – der findes vel kun en håndfuld gode danske rejsesider, så jeg følger nogle engelske, hvor jeg da også har skrevet et indlæg eller to”, fortæller han.
Det er blevet sent, og det er som om, at det kun er Christian og jeg, der holder den gamle bydel vågen. Vi udveksler e-mailadresser og ønsker hinanden god rejse. Jeg ved, at vi kommer til se hinanden igen. Sådan er det med rejsevenner.
Be the first to comment