5. december 2021

Bademoden 2016

Se den nyeste strandmode

Er du til badetøj og helst vil iføre dig sommerens mode, så læs med her, hvor designere, indkøbere og trendsettere fra messerne i Miami og Sao Paolo giver et bud på, hvad du skal have på i 2016.

1. print, prikker og mønstre

Igen i år er print, prikker og mønstre i alle tænkelige afskygninger in. Trenden er nok mest til dig, der bare vil have en almindelig bikini eller badedragt og samtidig være med på moden. Det er især dyreprint, der ses på messerne, men også print med et etnisk præg. Det gode ved denne trend er, at den fås i alle farver og typer af badetøj.

2. Triangle bikini

Denne bikini kan nok synes klassisk, men ingen tvivl om, at kroppen skal være i orden før man vælger denne model. Både trusser og overdel er små, så her et faste bryster et must, men så ser det til gengæld også helt fantastisk ud. Disse styles kan selvfølgelig kombineres med de populære prints.

3. Badedragter med udskæringer

Disse var også på banen i 2015 og er det igen i 2016. Badedragter med udskæringer, der flasher bar hud strategiske steder på kroppen uden dog at gå på kompromis med komforten, var et af de store hit på modemessernes podier.

4. Retro- og højtaljebikinier

Egentlig to forskellige trends, men der er ingen tvivl om, at tankerne går tilbage til de gode gamle dage, når mormortrussen dukker op. Mønstre og farver kan naturligvis variere fra dengang, men helt ærligt: er der overhovedet nogen, der ser godt ud i højtaljetrusser?

5. Stropløse overdele

Igen en model, der kræver en fast barm. Har du ikke det, så vil den stropløse overdel ikke gøre noget som helst godt for dig. Også denne model kan naturligvis kombineres med de øvrige trends.

På podierne i Miami og Sao Paolo blev der også flashet badetøj med flæser, og så er det sporty look fra sidste år tilbage i 2016. Badetøj, der mere ligner noget du har på til fitness, og som du kan bruge andre steder end ved pool og strand er hot.

I den mere særprægede afdeling kan du med sindsro iføre dig langærmede badedragter og bikinier af læder. Og farverne: spiller ikke den store rolle, men mon ikke turkis og orange bliver hot i år?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*