5. december 2021

Armbånd fortæller når du har fået for meget sol

Forskere har opfundet et armbånd, der skifter farve når det er blevet udsat for en vis mængde UV-stråler. Der er således hjælp at hente, for de der skal passe ekstra meget på solens farlige stråler.

Armbåndet ligner dem der bliver benyttet af festivalgæster. Når UV-koncentrationen øges skifter armbåndet farve fra f.eks. gul til pink, og fortæller dermed at det er tid til at søge skygge.

Det er et engelsk universitet, der er gået sammen med det svensk-baserede Intellego Technologies om at lave armbåndet, skriver Daily Mail. Man har store forventninger til den nye opfindelse, hos Intellego ser man frem til at udvikle armbåndet yderligere.

Armbåndet er allerede på markedet, flere firmaer på internettet sælger det, f.eks. UVSunSense, hvis udgave kan fortælle, når du skal smøre mere eller nyt solcreme på. På deres hjemmeside, kan man læse mere om, hvordan det virker.

Samme type armbånd er UVeband, der både har alarm og vibrator indbygget, som fortæller, hvornår solens stråler begynder at blive farlige.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*