6. juli 2020

4 rejseforslag til sommerferien i Thailand

3 rejser med alt inkluderet

Thailand kan sagtens besøges i sommermånederne. Det er primært det sydlige Thailand, der normalt får meget regn i sommerperioden, mens den centrale del af landet som regel byder på masser af sol.

Tjek disse tre rejser, der er perfekte til en sommerferie i Thailand. Alt er inkluderet i prisen – fly, transport og skønne håndplukkede hoteller.

 

Bangkok, Koh Samui og Koh Phangan

En spændende rejse, der kombinerer hektiske Bangkok med de skønne øer Koh Samui og Koh Phangan i Thailandbugten. I begynder i den thailandske hovedstad Bangkok, der byder på shopping, lækker mad og fantastiske seværdigheder. Det er nemt selv at tage rundt i byen, men vi sørger selvfølgelig gerne for indholdsrige udflugter til jeres rejse.

Fra Bangkok tager I til Koh Phangan, hvor I skal bo i bungalow på stranden. Koh Phangan er en mindre ø med jungle og nogle af Thailands bedste strande. Sidste stop på rejsen er Koh Samui, der bl.a. har lækre restauranter, dejlige strande og mulighed for spændende udflugter og aktiviteter.

Se mere om rejsen >

 

Bangkok, Hintok River Camp (River Kwai) og Hua Hin

En klassisk rejse til Thailand, der byder på storbyliv, fantastisk natur og masser af historie. Rejsen begynder i hovedstaden Bangkok, hvor templer, markeder og lækker mad venter. Vi sørger selvfølgelig gerne for udflugter i storbyen, men det er nemt selv at tage rundt til de forskellige seværdigheder.

Fra Bangkok kører I til River Kwai, hvor I skal bo i luksustelte på fantastiske Hintok River Camp. Det er ren luksus lige ud til den berømte flod, der gemmer på masser af historie. I kan fordøje alle indtrykkene i Hua Hin, der ligger ud til Thailandbugten. Her checker I ind på Hilton, hvor I kan nyde de luksuriøse omgivelser og der er masser af tid til alle de aktiviteter og udflugtsmuligheder, der findes i området.

Se mere om rejsen >

 

Hintok River Camp, Khao Sok, Koh Phangan og Koh Samui

Spændende rejse, der kombinerer historie, smuk natur og fantastiske strande på bedste vis. Rejsen starter med maner ved legendariske River Kwai, hvor I skal bo i luksustelt på flodbredden. Området omkring River Kwai har smuk natur, men er især kendt for historien om Dødens Jernbane – et alsidigt hjørne af Thailand, der byder på store oplevelser.

Næste stop på rejsen er den ældgamle regnskov i Khao Sok Nationalpark, hvor I skal bo i tree house i trætoppene. Opholdet i junglen giver mulighed for at vandre i skoven, sejle på floderne og besøge den smukke Cheow Lan-sø. Fra regnskov til skønne strande på først Koh Phangan og derefter Koh Samui. To steder, hvor I kan komme ned i tempo og fordøje alle de store indtryk. På Koh phangan skal I endda bo på stranden.

Se mere om rejsen >

 

Luksus på Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan

Til jer, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, er denne rejse et oplagt valg. I besøger de tre skønne øer i Thailandbugten, hvor I alle steder bor på udsøgte og håndplukkede hoteller, der oser af klasse.

På Koh Samui checker I ind på Hansar Resort & Spa, mens Haadtien Beach Resort, der ligger direkte på stranden, er jeres hjem på Koh Tao. Sidste stop er Buri Rasa på Koh Phangan, hvor I har øens bedste strand lige udenfor døren.

Se mere om rejsen >

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*