19. januar 2018

Vi kigger i stigende grad mod øst, når vi søger rejser

Split i Kroatien oplevede den største stigning i 2017

Momondo har taget et kig på, hvad danskerne søgte på af destinationer i 2017. Vi fandt stigende interesse i destinationer mod øst, men her menes ikke Asien, der ellers er højt elsket af danskerne.

Det var til gengæld byer og rejsemål i Østeuropa og Mellemøsten, der oplevede den største stigning i antallet af søgninger. Højdespringeren var Split i Kroatien, der havde hele 47 % flere søgninger i forhold til året før.

Også Istanbul og Beirut i Libanon oplevede markant højere interesse i 2017. Lasse Skole Hansen fra Momondo mener, at danskerne ser nye muligheder i rejser til Mellemøsten og de arabiske lande. En udvikling, der ikke helt harmonere med de sidste par års altoverskyggende trend: sikre rejsemål, hvor vi føler os trygge. Mon ikke den store stigning til i hvert fald Beirut skal ses i lyset af de mange arabere, der bor i Danmark?

Antalya i Tyrkiet og Marrakech i Marokko var andre destinationer, der oplevede en stor stigning i antallet af søgninger.

Også Sydeuropa og især Spanien var populær hos danskerne. De sidste par år vi søgt mod de sikre rejsemål, hvor Spanien har været stærkt efterspurgt af solhungrende europæere.

Hele otte sydeuropæiske rejsemål er på Momondos top 15-liste, og det er selvfølgelig de klassiske destinationer som Malaga, Alicante og Mallorca, der som sædvanlig hitter hos danskerne.



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*