25. november 2017

TUI og Apollo satser forskelligt

Plænlægningen af vinterprogrammet er i fuld gang

De danske charterbureauer er godt i gang med at planlægge det kommende vinterprogram, hvor vi tidligere har kunnet fortælle, at TUI og USA Rejser satser på Den Dominikanske Republik.

Apollo Rejser sætter til gengæld fokus på Dubai i vinteren 2017/2018. Glenn Bisgaard, der er kunde- og kommunikationschef hos Apollo fortæller, at det har været en god satsning at tilbyde Dubai og Emiraterne som alternativ til Egypten.

Salget til Dubai den kommende vinter går godt. Allerede nu er der solgt tre gange så mange rejser til emiratet sammenlignet med samme tid sidste år, og i alt forventer Apollo at sende 16.000 danskere af sted til Dubai.

Glenn Bisgaard fortæller i øvrigt, at Dubai ikke kun er en vinterdestination. “Det er er billigt rejsemål i sommermånederne, hvor priserne på f.eks. et fem-stjernet hotel matcher dem på Mallorca”, siger han.

TUI til Marokko igen

TUI har valgt at genåbne for rejser til Marokko. Charterbureauet får direkte fly til Agadir ved atlanterhavskysten, hvor du ifølge Nikolai Johnsen, der er pressechef hos TUI, får shopping, gode strande og masser af fortovscaféer.

Ifølge Nikolai Johnsen, så er Marokko det sted, hvor turisterne får mest for pengene i vinterferien. Prisniveauet på mad og overnatning er i bund samtidig med, at kvaliteten er i top, mener han.

Fra Agadir er der ikke langt til store oplevelser i Marrakech eller i Saharaørkenen, og begge steder er det oplagt at tage en overnatning eller to for at få den fulde oplevelse.

Nikolai Johnsen forventer, at de lave priser vil få danskerne tilbage til Egypten og Marokko. “Egyptens popularitet er stabil nu, og derfor tror vi også, at danskerne vil tilbage til Marokko”, siger han.



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*