17. december 2017

Tips til dit rejseapotek

Vær klar, hvis uheldet er ude

Vi drømmer alle om en god ferie, men skulle uheldet ramme, så er det godt at være forberedt. Blot en vabel kan være med til at ødelægge ferien, og der er al mulig grund til at have orden i sit rejseapotek.

Forsikringsselskabet Safeaway giver her et bud på, hvad du bl.a. skal huske på din rejse:

Smertestillende piller
Smertestillende piller mod hovedpine eller menstruationssmerter kan være ganske nyttige at medbringe. De fleste af den type piller er også ferbernedsættende.

Piller mod transportsyge
Ofte omtaler man det blot som køresyge, men transportsyge dækker også over en tur med tog og fly. Har du tendens til transportsyge, kan det stærkt anbefales at forebygge, da du i svære tilfælde kan være ramt i et par dage.

Plaster
Selvfølgelig skal du have plaster med, og når du nu alligevel er ved at pakke det ned, så husk også vabelplaster. Et must, hvis du trekker eller går meget.

Middel mod diarré
Feriemave forekommer hyppigt og varer ofte kun en dag eller to. Har du diarré og f.eks. skal rejse hjem, kan du købe de såkaldt stoppepiller. Brug dem med måde og som med al anden medicin, er det vigtigt, at du læser indlægssedlen.

Myggespray
Myg og især myggestik kan virkelig være irriterende på ferien. Nogle er hårdere ramt end andre, og et godt råd er at købe din myggespray i det land, du rejser til.

Solcreme
Den hører da hjemme i toilettasken tænker du måske, men solcreme er i høj grad med til at undgå forbrændinger, der kan være smertefulde og ødelægge ikke så få feriedage.

Husk også den medicin, der er udskrevet til dig personligt, og så er det altid tilrådeligt, at søge information om malariamedicin og eventuelle vaccinationer.

Glem ikke rejseforsikringen. Det kan være rasende dyrt at modtage behandling i udlandet. Telefonnummer til din rejseforsikring kan lægges i dit rejseapotek, så ved både du og dine rejsepartnere, hvor det er.

Sidst, men ikke mindst, så hav et eventuel vaccinationskort på dig ved indrejse til et nyt land – nogle lande kræver bevis for f.eks. vaccination mod gul feber.

Fyld dit rejseapotek op på webapoteket.dk – klik her



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*