18. august 2017

Strandferie gør dig glad

Havet øger dit fysiske og psykiske velbefindende

Det er fantastisk at rejse, men du behøver ikke altid bruge dagene på oplevelser og fysiske aktiviteter. En strandferie er nemlig godt for helbredet og giver mere end god kulør, viser ny forskning.

Faktisk gør det dig gladere, øger hjernefunktionen og det generelle velbefindende. Studier fra både USA og England viser, at mennesker, der bor tæt på havet er lykkeligere og har generelt et bedre helbred både fysisk og psykisk.

Med andre ord: hvis du savner en undskyldning for en tage på strandferie, så kunne din sundhed være svaret.

Ifølge psykologen Richard Schuster er den tid man tilbringer ved havet nemlig godt givet ud. De fleste mennesker kommer i en meditativ tilstand, når de hører lyden af bølgeskvulp og kigger ud over det åbne ocean.

Farven blå er for langt de fleste mennesker associeret med følelsen af fred og ro.
Richard Schuster, psykolog

Også magasinet Health Place har offentliggjort studier, der viser større tilfredshed med livet og øget fysisk og psykisk velbefindende blandt de, der bor tæt ved stranden.

Det resultat er helt i tråd med de undersøgelser som Gallup laver omkring amerikanernes livsglæde. Her har beboerne i østaten Hawaii scoret højest de seneste seks år og er dermed de gladeste indbyggere i USA.

Men det bedste er faktisk, at blot en uges ferie ved havet er gavnlig for dit helbred, så snup du bare en afslappende strandferie med god samvittighed.

Fordele ved at opholde sig ved havet:

• Du får et boost d-vitamin
• Du får vigtige mineraler ved indånding af havluft (bl.a. magnesium)
• Du får mulighed for at stresse af
• Du får en sundere hud. Sandet er god skrub, solen åbner porerne og saltvandet er antibakterielt



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*