17. december 2018

SIDEN SIDST: Rejsenyt fra ind- og udland – uge 37 – 2018

SIDEN SIDST UDKOMMER MINIMUM 2 GANGE OM MÅNEDEN

REJSENYT FRA IND- OG UDLAND – UGE 37 –  2018

Mobilen bruges til vejrudsigt og Facebook på ferien
Vejret er en af absolut vigtigste årsager til, at vi danskere rejser sydpå. Derfor er det ikke så overraskende, at Apollo Rejser i en ny undersøgelse kan afsløre, at vi primært tager mobilen frem på ferien for at tjekke vejrudsigten.

Andre årsager er at søge information om rejsemålet og naturligvis hoppe på Facebook for at dele feriebilleder. Faktisk viser undersøgelsen, at fem ud af seks danskere er online på deres ferie.

Nej tak til Airbnb og spisende turister i gaderne
To af Europas mest populære turistbyer er i gang med bemærkelsesværdige lovændringer. I Firenze er det blevet forbudt at spise på fire udvalgte gader i byens gamle kvarter – ifølge borgmesteren sviner turisterne. Loven gælder eftermiddag og aften, og det koster knap 4000 kr. i bøde at blive taget med en snack i hånden.

I Paris er stærke kræfter i gang med at forbyde Airbnb. Den franske hovedstad har hele 60.000 overnatningssteder registreret hos Airbnb, og det tvinger borgerne ud af byen mener viceborgmesteren. Ifølge flere engelske medier er Paris Airbnb’s største marked. Viceborgmesteren siger, at der bor udlændinge i en fjerdel af Paris’ lejligheder. Byen skal være for alle – ikke kun rige amerikanere og saudiarabere, siger han. Du kan i øvrigt læse mere om Firenze i vores miniguide til Toscana.

Costa del Sol leverede varen
Costa del Sol var et af de første rejsemål danskerne tog til sig dengang rejsebureauerne begyndte at sende fly til varmere himmelstrøg. Og noget tyder på, at Solkysten stadig leverer varen. I hvert fald kan Bravo Tours berette, at bureauets kunder har stemt Costa del Sol ind på førstepladsen som sommerens bedste rejsemål. Adm. direktør Peder Hornshøj fortæller til standby.dk, at Mallorca, Rhodos, Kreta og Azorerne kom ind på pladserne fra 2-5. Læs mere om Costa del Sol i vores miniguide.

Egypten er det hurtigst voksende rejseland

Egypten er det hurtigst voksende rejseland
Tal fra FN viser, at Egypten er det hurtigst voksende rejseland. Fra 2016 til 2017 rejste hele 55,1 % flere turister til det nordafrikanske land. Andre lande med store stigninger i antallet af turister er Togo, Vietnam og Palæstina. Frankrig er dog verdens mest populære rejseland med hele 86,9 millioner årlige besøgende efterfulgt af Spanien og USA.

Rekordsommer i Aalborg Lufthavn
444.338 passagerer rejste fra Aalborg Lufthavn i sommermånederne, skriver check-in.dk. Det er en fremgang på 10,3 % i forhold til 2017, og ifølge adm. direktør i Aalborg Lufthavn skyldes det den nemme adgang til flere populære destinationer – enten med direkte fly eller med stop i f.eks. London eller Amsterdam.

Fra vores egen verden

Mest populære sider
Bo billigt på stranden i Thailand
Her er det varmt i oktober
Tre gode steder til sommerferien i Thailand
Lækre hoteller kun for voksne
Her skal du bo ved Miami Beach

Mest populære miniguides
Miniguide til Rhodos
Miniguide til Ayia Napa
Miniguide til Gran Canaria
Miniguide til Mallorca
Miniguide til Mauritius

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*