18. august 2017

Sådan sparede jeg 12 % på min rejse

Tilmeld dig alle de bonusprogrammer du kan

På min rejse til Thailand og Malaysia, der i forvejen var billig (7.800 kr. for alle flyrejser og alle overnatninger i Bangkok og på Penang, Phuket og Koh Yai Noi), sparede jeg yderligere 1.200 kr. Der er ikke noget hokus pokus i det, men kræver at du rejser en del (og det gør du vel, ik?).

Fidusen er reward- eller loyalitetsprogrammer (også kaldet bonusprogrammer), hvor du kan samle point til senere brug. På denne rejse fik jeg både en gratis overnatning til en værdi af 600 kr. (via hotels.coms rewardprogram) og en gratis flyvetur fra Thailand til Malaysia ned AirAsia (via optjente point som BIG Member).

Du kan også signe up til rewardprogrammer og på et tidspunkt komme billigere ud at rejse. Stort set alle flyselskaber og hotelbookingsider har et bonusprogram, og ofte kan du overføre dine points fra et program til et andet.

I bl.a. USA og England er det almindeligt at optjene points ved at bestille et kreditkort. Points, som kan overføres til f.eks. hoteller og flyselskabers bonusprogrammer. Ofte læser jeg artikler på nettet, der i den grad understreger, at der er masser af gratis overnatninger og flyrejser at hente.

På bl.a get.com, onemileatthetime.com og Mad Fientist Blog, er der masser af råd at hente for de, der vil rejse billigere. Brandon, der ejer sidstnævnte side har netop været i adskillige medier med historien om, hvordan han rejste jorden rundt for mindre end 1.000 US dollars (ca. 20 flyrejser). Han har også lavet hjemmesiden Award Hacker, der gør det muligt at finde ud af, hvor mange points man skal have samlet til en specifik flyrejse, og hvilke kreditkort man kan bruge.

Desværre er langt de fleste af disse kreditkort kun for amerikanske statsborgere, men der er som nævnt også gratis flyrejser og overnatninger at hente for os danskere. Jeg vil i hvert fald nyde min rejse til Østen.



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*