Fuerteventura - november 2008 Det endte med at blive en dejlig ferie, til at begynde med var det dog et sandt mareridt. Først gik Sterling som bekendt konkurs, efter en dag i uvished blev der arrangeret et nyt fly med afgang lørdag nat. Så da vi stod i lufthavnen klokken 02.00, godt trætte, var beskeden at vi alligevel ikke kunne komme afsted. Afgangen blev rykket til klokken 16.00, altså 14 timer senere. Vi fik et værelse på Hilton Hotel i lufthavnen som vi skulle forlade klokken 12.00. Vi fik også billetter på 100 kr. pr. snude til mad. Der er ikke noget så kedeligt som at vente, tiden var lang, men jeg fik sovet lidt og hygget mig i karbad. Endelig blev klokken 16.00, men afgangen blev så rykket til 16.35 hvor vi omsider lettede. Ikke mod Fuerteventura, men mod Billund hvor vi lige skulle mellemlande. Efter 45 minutter i det jyske vendte flyet endelig snuden sydpå. Klokken 1 om natten nåede vi endelig hotellet, men kun for at konstaterer at flere af os havde fået de dårligste værelser man kan tænke sig, lige ud til en vej med et minimum af privatliv, skuffende!!! For en gang skyld havde vi købt en charterejse og forventede selvfølgelig at alt bare klappede, men indtil nu var der ikke andet end problemer. DAG 2 Efter noget tiltrængt søvn kunne ferien endelig begynde. Vi vågnede op til gråvejr, men ved middgastid bragede solen igennem. Stranden lå kun et par hundrede meter fra hotellet, så det var bare afsted. Afsnit med solstole lå med et par hundrede meters mellemrum og her lå folk og nød det gode vejr splitternøgne, lige et sted for mig. De der ikke lå på soltolene havde telt eller læsejl med for st skærme for vinden. Stort set alle var nøgne og vi lagde straks mærke til den hyggelige stemning på stranden. Vi lagde os bagved et af afsnittene med solstole, sådan at vi fik læ. Hverken kæresten eller jeg er særligt blufærdige, og det skal man heller ikke være for at ligge der hvor vi gjorde. En strøm af mennesker vandrede i vandkanten og da tidevandet og dermed alle vandrerne kom lidt for tæt på, flyttede vi længere ind på stranden, hvor vi lå i læ af nogle forhøjninger med buske. Her var skønt, mere stille og rigtig god plads. Solen bagte stadig dejligt og det var i det hele taget bare lækkert. Ved 17-tiden tog vi tilbage på hotellet, det havde været en god dag. DAG 3 Vi vågnede op til strålende solskin, omkring 9.30 tog vi på stranden og lagde os samme sted som dagen før, i læ af buskene. Det var lidt varmere idag og bare skænt. Vi spillede lidt petanque og fik selskab af et tysk par i 30'erne. De var rigtig søde og der blev spillet et par timer. Det var superfedt at spille og efterhånden som vi fik bevæget os hen ad stranden stødte vi pludselig ind i 8-10 andre tyskere der også spillede petanque. Sabine, den tyske pige, og jeg spillede spillede lidt sammen med dem, de var meget venlige, men de var over 50 år allesammen og havde vist aldrig lært engelsk i skolen, så det var svært at kommunikere, men med mit begrænsede tysk og lidt fagter gik det ok. Ved 15-tiden blev det skyet, så slut på den stranddag. DAG 4 Skyerne var nu blevet til en slags dis som solen kunne skinne gennem, så vi tog atter på stranden og lagde os samme sted som dagen før. Vi kom ret hurtigt i snak med en tysk kvinde i 40'erne. Hun var utrolig sød og heldigvis kunne hun engelsk, så jeg snakkede med hende i lang tid. Hun fortalte at hun var i Jandia minimum to gange om året, hendes mand arbejde i Norge en del af tiden, så når han var afsted på arbejde tog hun til Fuerteventura. Hendes mand var ikke så meget til strandferie og hun elskede selv at solbade nøgen, så det var en god ordning for dem begge. Birgitta, som kvinden hed, rejste næsten altid alene, men af og til havde hun sin datter med. Jeg spurgte ind til den næsten familiære stemning på stranden, Birgitta fortalte at næsten alle kender alle, man hilser og får en sludder, men man bestemmer selv hvor social man vil være. Ligger man ved solstolene er der ikke meget fred, men ved buskene er der ro. Men man holder altid øje med hinanden og hun var glad for at man kunne gå i vandet uden at være bekymret for sine ting. Birgitta spurgte om jeg ville med ud at gå en tur på stranden, det lød super, man kan gå adskillige km nøgen, så vi gik indtil vi ikke kunne komme videre pga. tidevandet. På hele strækningen var der naturister, der var selvfølgelig også tekstilbadere, men det fleste steder var nøgenbaderne i klart overtal. Vi gik i vandkanten tilbage igen, her er der en del påklædte mennekser der vandre fra det ene sted til det andet, men når man går og snakker tænker man ikke på at man er nøgen og er egentlig ligeglad med at folk glor. Da vi kom tilbage ved nogle af solstolene, omtrent hvor vi lå, kunne vi høre sang og latter. En 30-35 nøgne mennesker var samlet og vi stillede os op for at kigge. De fleste hilste på Birgitta og hun fortalte, at de holdt fødselsdag. Jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, men deres sammenhold imponerede mig. Et ældre par blev 60 år, de blev fejret med sang og en lille en, men en fyr der hedder Klaus blev 32 år og Nadia 26, det blev selvfølgelig også bemærket. Da vi nåede tilbage til vores tæpper var det blevet skyet, kæresten og jeg pakkede sammen og tog tilbage til vores hotel. DAG 5 Det var halvskyet da vi vågnede, men det var torsdag så der var marked i byen. Ikke det mest spændende marked, det var stort set kun afrikanere der solgte og varerne var de samme som jeg havde set i både Østen og Afrika da jeg engang var der. Ved 10.30 tiden tog vi på stranden, selvfølgelig ved vores yndlingssted, vi hilste på Birgitta og fik en lille snak. Et ældre par der også lå der dagen før stødte til og de beklagede sig over hvor koldt det var og sagde at vejret ville blive dårligt. Vi fik da også kun ligget på stranden en time før solen var væk og det blæste op. DAG 6 For første gang vågnede vi op til en fuldstændig skyfri himmel, det så ud til at blive en smuk dag. Men vi havde lejet en bil og ville egentlig have kørt rundt på øen, men med det her vejr var der ingen tvivl om at vi skulle på stranden. Vi kørte til Playa de Sotavento og vi fik en super lækker stranddag. Alt var lige som jeg kunne huske det fra mine tidligere besøg, masser af nøgenbadere, krystalklart vand og masser af plads. Vinden var naturligvis også den samme, men vi fandt et sted med læ og der lå vi og nød solen til klokken 15.30 hvor vi kørte tilbage til Jandia. DAG 7 Endnu en skyfri morgen, vi tog på stranden ved 10-tiden og lige efter kom Birgitta. Idag skulle hun give ankomstchampagne og vi var velkomne til at deltage. Det ville da blive lidt af en udskrivning tænkte jeg, men det er kun lige en bundskjuler der bliver serveret mens snakken går og folk hilser på hinanden. Det var sjovt pludselig at være en del af den store gruppe af etablerede naturister der kommer på stranden, men det var kun de unge vi kunne snakke med, de ældre tyskere har vist ikke lært engelsk i skolen. Sabine og Dirk deltog også i sammenkomsten der var en god anledning til at sige farvel til dem alle, de havde været utrolig søde og imødekommende. De fleste kunne dog ikke forstå at vi skulle hjem allerede, vi var jo lige kommet og jeg kunne forstå at 14 dage var det absolut korteste man kunne holde ferie, mange var der en måned og gerne mere. Kæresten og jeg sluttede dagen af med at gå en lang tur langs stranden. Solen bagte og det var bare om at få de sidste stråler. Vi tog en svømmetur og blev tørret af solen og vinden mens vi nød den frihed det er at gå nøgen på stranden. DAG 8 Hjemtur, selvfølgelig forsinket igen, ca. tre timer!!