 |
 |
|
|
|
|
 |
|
|
Caliente Caribe - Dom. Republik, Januar 2009
|
Dag 1
Endelig kom dagen hvor jeg skulle afsted til Caribien, jeg behøver vel ikke sige at jeg var vildt spændt! Forude ventede 15-16 timers rejse, først med fly til Amsterdam og derfra til Dominikanske Republik. Fra lufthavnen skulle der være ca. halvanden times kørsel.
Turen gik fint, det er om at pakke godt med læsestof til de lange flyveture. Jeg er ikke særlig god til at sove i et fly, så en eller anden form for underholdning er nødvendig. Omkring klokken 19.00 landede vi i Puerto Plata der ligger på nordkysten af øen Hispaniola, der vistnok betyder "lille Spanien" på spansk, det siges nemlig at Columbus gik i land her da han sejlede over atlanten for at finde bagvejen til Indien.
Paskontrollen tog sin tid, men man er jo tålmodig her i starten af ferien, men på den anden side vil man jo også gerne videre når man har været så lang tid undervejs.
En mand stod i ankomsthallen med et skilt hvor vores navne var skrevet, udover os fire var der også et par hollændere der skulle med. Det var efterhånden blevet mørkt, så jeg fik ikke set så meget af landet. Den var næsten elleve om aftenen inden vi nåede frem til Resortet, indcheck gik hurtigt og der blev serveret en lille velkomstdrink. Andre gæster stod i receptionen, men indtil nu havde jeg ikke set et eneste nøgent menneske.
Vores kufferter blev båret til vores rum, vi mødte ingen andre gæster på vores vej, men det lød som om der var noget underholdning et sted, så her var der gang i den. Vi skulle bo i en af de to bygninger der ligger til højre for receptionen, værelset var billigste type, men her manglede absolut ingenting. Alt var flot og forholdsvis nyt. Stort badeværelse, stor seng og en hyggelig balkon med havudsigt. Sidstnævnte var noget af det første vi fik brug for, inden sengetid fik vi os en kold rom & cola (man er vel i Caribien), det var bare skønt at sidde i den lune tropeaften og høre havet et par hundrede meter væk.
Dag 2
Vi havde sat vækkeuret til klokken 9.00 og det var vist meget heldigt, det vækkede os med et brag, vi havde virkelig sovet godt. Og sikke en morgen at stå op til, jeg trak gardinerne fra og udsigten var fantastisk. Lige ned til en stor smuk have med høje palmer og flotte blomster. Lidt længere væk kunne jeg se havet. Men jeg kunne også se nogle af resortets andre gæster, nøgne, og det var vist heromkring jeg begyndte at få kolde fødder, også min onkel kiggede lidt betuttet, han var pludselig ikke så kæk mere.
Det bankede på døren og min far og kæresten kom som aftalt så vi kunne spise morgenmad sammen. De havde begge badetøj på, godt jeg også havde iført mig bikini. Underligt nok følte jeg det lidt akavet at være nøgen lige nu, men jeg tror det var det der med at spise nøgen, jo, det havde jeg da gjort derhjemme og af og til på en strand når vi rejste, men her var der mange mennesker , det var indendørs og der var noget "forkert" ved at gå op til buffeten i bar røv!
Med det obligatiriske håndklæde under armen begav jeg mig for første gang ud på resortets store område, her var skønt, og meget velholdt. Indenfor i morgenmadsrestauranten var der næsten kun påklædte mennesker. Der var en god stemning i restauranten, det virkede som om at man havde det tøj på man nu synes.
Maden var faktisk god, jeg er normalt ikke så meget til all-inclusive, men indtil videre var jeg positivt overrasket. Efter maden var det strandtid, her er også to swimmingpools, men stranden var flot, ikke så stor, men med klart vand, så det skulle da nydes. Udenfor restauranten var der stort set kun nøgne mennesker, det var fedt, men det er lidt mærkeligt at gå ud af sin hoteldør splitternøgen.
Indtil klokken 17.00 lavede vi absolut ingenting, jo, vi spiste da lidt mad og allerede nu tænkte jeg overhovedet ikke over om jeg havde tøj på eller ej. Det var bare lækkert at være nøgen og det her var en suveræn måde at holde ferie på!
Ved poolen er der lavet et antal boblebade, dem måtte vi prøve, så til en drinks eller to var der pludselig gået et par timer. Det var tid til at tænke på lidt aftensmad, så op i bad og så hen til restauranten. Resortet kører nogle temaftener, idag mandag skulle det være fint og fornemt med glimmer og palietter, så vi lignede alle en million.
Efter maden fik vi et par drinks, hver aften er der underholdning og man er fakttisk meget socciale, man kommer virkelig hinanden ved og der går ikke lang tid inden man har fået nye venner.
|
|
|
|
|
|
|
Resortet set
fra vores hotelbygning
|
Massage, altid dejligt
|
Onkel og jeg har badet
|
Afslapning ved poolen
|
Boblebad med udsigt
|
DAG 3
Dagen idag lignede næsten den igår, afslapning og hygge. Vi fik lige sludret lidt med nogle mennesker som vi mødte i går aftes. Jeg tror næsten at jeg var en af de yngste på resortet,, de fleste var omkring de 50 år, men der var også flere par på 30-40 år.
Jeg snorklede lidt fra stranden og så en del fisk, men det var ikke så godt som i f.eks Thailand. Der er rigtig mange amerikanere på resortet, jeg kom i snak med et par der også snorklede, de var rigtig søde, så vi gik op i et af boblebadene og snakkede. De var fra Chicago og i starten af 30'erne, det var anden gang de var her, så jeg fik lige lidt tips om både det ene og det andet.
Efter frokosten fik jeg massage, super super dejligt...Heller ikke her behøver man at have tøj på, og selvom det var en mand der masserede mig var der overhovedet ingen problemer i det, personalet var generelt fanatstiske. Meget hjælpsomme og smilende, der var ikke på noget tidspunkt antydning af noget som helst ubehageligt fra deres side, de virkede nærmest upåvirkede af så mange nøgne mennesker omkring dem, men for dem var det vel normalt.
Aftenens tøjtema var rød...ikke lige min farve, men jeg endte da med at se nogenlunde ud. Senere mødtes jeg med mine amerikanske venner igen, de blev ved med at kalde min onkel for min mand, det blev langt fra sidste gang på ferien vi prøvede at fortælle folk at vi ikke var gift, men i familie. Til sidst gad vi faktisk ikke forklare det mere,, men lod dem blive i troen.
DAG 4
Vi havde dagen forinden besluttet at se lidt af landet, så vi kørte til Puerto Plata der den største by på nordysten. Det var en gammel by, ikke særlig stor, men med små farvestrålende kolonihuse. Ved havnen ligger der et gammel fort, bygget af spanierne, men heller ikke det var særlig stort. Vi shoppede lidt, men udvalget var ikke overvældende. Og dog, der var lokal rom i alle afskygninger og vi fik prøvesmagt lidt. Rav og isæer cigarer var andre gode ting at købe. Henad eftermiddagen var vi tilbage på resortet, det var fedt bare at smide tøjet, gribe fat i sit håndklæde og suse ned til stranden og få en dukkert.
Aftenens tema var gennemsigtigt tøj, havde jeg da bare været forberedt på den slags kunne jeg nok have fundet et eller andet i mit skab derhjemme, men jeg havde ikke noget gennemsigtigt tøj med, så jeg måtte låne af min fars kæreste. Der var sang og dans om aftenen, jeg er ikke særlig god til det med dans, men det blev da til en lille svingom...
DAG 5
Idag spilede vi poolvolley det meste af dagen. Faktisk bliver det spillet hver dag, men jeg blev lokket med af et par amerikanske fyre til at deltage, så der gik ca. tre timer med at spille. Det var nu meget hyggeligt og en god måde at lære nye mennesker at kende.
Vi var nu ikke så dårlige, vores hold. Vi vandt heller ikke, men vi gav de fleste en kamp til stregen, så det var helt fantastisk, men også hårdt, kroppen var lidt øm om aftenen.
Familien og jeg hyggede os et par timer til Happy Hour og senere mødtes vi i restauranten, aftenens tøjtema var silke, heller ikke det havde jeg med, så jeg måtte nøjes med at kigge på de andre i deres flotte tøj.
Dag 6
Idag tog vi uden for resortet igen, men kun om formiddagen. Ikke så langt derfra ligger en fantastisk flot strand der hedder Playa Grande, vandet er fuldstændig turkist og de høje palmer i baggrunden gør stranden rigtig smuk. Vi var kun på kort sightseeing, man kunne ikke bade nøgen, men der var ingen problemer i at være topløs, en del af de unge lokale piger havde også smidt toppen, så det var ikke så unormalt. Vi kørte lidt videre og tog en bådtur i mangroven, her var et flot fugleliv og da vi kom ud på åbent hav var vandet krystalklart. Jeg havde heldigvis husket mit snorkleudstyr og der var flere fisk her end ved hotellet.
Over middag tog vi tilbage til hotellet, fik lidt at spise og kiggede så på dagens aktivitet, bodypainting. Jeg deltog ikke, men nøjedes med at grine af de andre ;-). Om aftenen var der beachparty, det var superfedt og jeg fik snakket med en masse nye mennesker. Vi var lidt spændende for de fleste andre gæster, de ville gerne høre om Danmark og Europa i det hele taget. Underholdningen var et par lokale fyre der spillede guitar, det var virkelig med til at bringe stemningen i top. Min onkel og jeg var først i seng ved 4-tiden, godt trætte...
Dag 7
Jeg sov længe idag, det var vist tiltrængt. Desværre nåede jeg ikke morgenmaden, men gik fra sengen til frokost. Eftermiddagen blev brugt til at ligge og bage i solen, der var kommet en del nye gæster, nogle af dem lå ved siden af os, de var amerikanere og omkring 30 år, så vi faldt hurtigt i snak, det var nogle vennepar og et par single fyre og piger. De var virkelig sjove, så vi hyggede os sammen hele dagen. Da det blev happy hour kom min far og kæresten tilbage fra deres tur ind til byen, Susanne (min fars kæreste) havde været så forudseende at købe tøj til aftenes tema der var lædertøj. Hun var næsten klar over at hverken hun eller jeg havde lædertøj, så hun havde været ude at købe en billig læderkjole der vistnok var plastic. Men vi skulle jo kun bruge den et par gange, så det gik nok. Efter maden var vi på diskotek med vores nye venner, det var rigtig sjovt og igen blev det sent inden vi nåede i seng.
Dag 8
Idag havde vi været her en uge, det er næsten ikke til at forstå, tiden bare flyver afsted og jeg hygger mig utrolig meget. Jo, jeg savner da kærsten, men udover det er livert sgu bare fedt ;-). Jeg fik massage om formiddagen, superdejligt som altid. bagefter fandt jeg familien ved stranden hvor der blev slappet lidt af, jeg fandt et sted i skyggen og læste lidt i min bog. Efter froskosten stødte jeg ind i mine amerikanske venner, jeg kom i snak med en pige der hedder Pamela der ligesom jeg var vild med at snorkle, så vi iførte os noget udstyr og svømmede ud til nogle sten der lå for enden af stranden.
Aftenes tøjtema var sexet sort og hvidt, endelig kunne jeg være med ;-). det blev til et par drinks i baren og et par stykker på vores tearsse inden jeg smuttede i seng.
|
|
|
|
|
|
|
Del af resortet
|
Klar til solbadning
|
Pool
|
Er der mon nogen fisk?
|
Hygge ved poolen
|
Dag 9
Det meste af dagen blev brugt udenfor resortet, vi tog med en bus til byen Samana. Herfra sejlede vi over til en flot flot tropeø der hedder Cayo Levantado. Her var smukt, men ogå ret turistet og vi kunne ikke nøgenbade. Men turen var alligevel hyggelig, vi spiste og drak rom, det gør man bare i Caribien, de lokale hælder store mængder i halsen hver dag. Nå, alt med måde som man siger, så jeg holdt lidt igen!
Vi nåede hjem til resortet ved 16-tiden, så jeg tog mig et dejligt langt bad og fandt tøj frem til aftenen. Nu begyndte temaaftenerne forfra, så nu var der forhåbentlig ikke noget der kunne overraske mig mere. Idag var således, ligesom sidste mandag, fint og fornemt tøj.
Dag 10
Idag var 100% afslapning, og dog, om formiddagen deltog jeg i vandaerobic. Bagefter var der afslapning i solen, lige indtil happy hour hvor onkel og jeg hyggede med nogle canadiere. Susanne og jeg gik i boblebad, sludrede en times tid og så var det aften igen. Utroligt som dagene går. Det var rød aften i aften, uanset hvor meget jeg anstrenger mig, så er rød bare ikke mig, men det er jo også bare for sjov. Men måske det ligger til familien det der med det røde, hverken min far eller onkel så særligt heldige ud...;-)
Dag 11
Jeg snuppede en gang vandaerobic igen og bagefter lidt volleyball...pyha, sikke en ferie!!! Det er nu dejligt af få rørt sig lidt, men ender jo med at tage på i vægt, god mad tre gange om dagen...og så i de mængder. Eftermiddagen blev brugt til en gang massage og bagefter hyggede jeg mig i boblebad sammen med min far, Susanne og et amerikansk par der åbenbart ejede en stor båd i nærheden. De ejede også en bungalow på resoret, der var deres andet hjem. Men de var rigtig søde og inviterede os på sejltur imorgen, det blever rigtig spændende.
Temaet var igen gennemsigtigt tøj, i sidste uge havde jeg ellers besluttet mig for at få købt noget gennemsigtigt til idag, men har ikke fået det gjort, så jeg lånte samme bluse af Suanne igen. Senere spillede et lokalt band musik, vi hyggede og sludrede lidt i baren før det var på tide at gå i seng.
Dag 12
Klokken 10 skulle vi være i receptionen for at mødes med amerikanerne der havde sørget for en minibus til os. Vi kørte ca. 45 minutter før vi nåede en mindre havn med nogle temmelig store både. Vores værter var meget gætfri, de viste os hvor vi kunne tage vand og fortalte at de havde sørget for frokost senere. Vi sejlede ud af havnen og amerikanerne smed tøjet og vi fulgte efter. Det var en superdejlig fornemmelse at mærke vinden på kroppen, følelsen af frihed er næsten endnu større på havet. Vi sejlede et par timer, og jeg faldt faktisk i søvn. Men pludselig var vi ved nogle småøer der var vidundrligt smukke. Det lignede noget fra en reklamefilm, kridhvide sandstrande og det klareste turkise vand. Der var allerede både med turister, men Gary, amerikaneren der ejede båden, sagde at vi ikke behøvede tage tøj på, vi sejlede nemlig videre til en endnu mindre, men ligeså flot ø og kastede anker. Et par hundrede meter væk lå også en båd, men Gary og Linda mente ikke der var nogle problemer i at være nøgen på den lille ø. Vi sprang i vandet, og svømmede ind til øen, her var utrolig smukt og det var skønt bare at ligge i vandkanten og nyde stilheden. Jeg gik langs stranden, der har vel højst været 3-400 meter rundt om øen, så det var umuligt at blive væk. I ca. tre timer lå vi for anker her, solede os, svømmede og spiste lidt mad, det var superfedt. Vi sejlede tilbage igen og var først på resortet klokken 19, tog et hurtigt bad jeg iførte mig en noget silke til aftenes tema. Det havde været en fantastisk dag, men vi var også godt trætte, så vi sad og hyggede med et par drinks på vores erasse.
Dag 13
Idag var det helt overskyet da vi vågnede, men stadig varmt. Jeg deltog i vandaerobic, men lavede ellers ikke noget som helst. senere var der bodypainting, det siger mig egentlig ikke så meget, men Susanne havde i ugens løb fortalt hvor dygtig hun engang havde været til at tegne og male, så jeg lovede at stille op til bodypainting. Vi aftalte at mødes kl 15.30 når det startede, men hun var ikke at se, en fyr trådte hurtigt til og malede på mig et par minutter inden Susanne kom susende for at overtage penslen fa den ret skuffede fyr.
Om aftenen var der beachparty igen, det var lige så sjovt som sidst og det blev lige så sent inden jeg kom i seng. Naturister er tilsyneladende meget åbne mennesker, alle snakker med alle, det er faktisk utrolig hyggeligt. Man kan komme hinanden ved på mange måder, en lille gruppe amerikanere kom ud på natten hinanden ved på den helt forkerte måde, jeg skal ikke gå i detaljer, men det var ikke for sarte sjæle :-(.
|
|
|
|
|
|
|
Swim up bar
|
Skøn strand
|
Hygge i poolen
|
Klar til snorkling
|
Lidt af resortet
|
Dag 14
Skyerne var ikke helt væk, men af og til kom solen. Jeg tog en gang massage og faldt vistnok i søvn.
Der var mere sol om eftermiddagen, resten af familien var taget ind til byen, så jeg lagde mig ved poolen og læste lidt. De tåbelige amerikanere fra i nat kom desværre, råbende og temmelig irriterende, alt hvad de gjorde og sagde drejede sig om sex, jeg nåede også lige at få et tilbud om både det ene og det andet inden jeg gik. Heldigvis kom manageren susende og jeg tror de fik besked på at dæmpe sig. Amerikanerne var vist taget det forkerte sted hen, der findes garanteret også et sted hvr de kan skeje ud!
Jeg tog mig et langt bad, satte mig på terrassen og slappede af inden jeg krøb i min plastickjole, læder var jo aftenens tema, men jeg fandt ud af at temaet faktisk var "fjer eller læder", men fjer var ikke lige til at skaffe, så det blev denne billige rædsel igen.
Aftenen blev brugt til hygge med familien.
Dag 15
Endelig skinnede solen fra en skyfri himmel igen, efter morgenmden gik vi på stranden, det meste af tiden tilbragte jeg læsende, sådan er det når man starter på en god bog, man kan ikke slaippe den.
På vej op til baren efter noget vand hører jeg pludselig nogen tale dansk, vi kommer i snak og det viser sig at de lige er kommet dagen før. Tina og Rasmus var supersøde og omkring de 40 år. De havde endnu ikke orienteret sig, så jeg viste dem lidt af resortet og tog dem med ned på stranden til familien. Her hyggede vi, deltog i happy-hour indetil det var ved at være spisetid.
Vi spiste sammen med Tina og Rasmus, selvom det var deres første tur til Caliente, så var det godt klar over at der blev kørt nogle temaaftener, så de var begge pænt klædt på, godt at være forberedt ;-).
Jazzmusik var underholdningen senere, ikke lige min musiksmag, og dog, noget jazz kan jeg godt lide, men det her var ikke lige mig, så vi gik i baren og snakkede til klokken 12 hvor vi gik i diskoteket. En sjov aften.
Dag 16
Idag tog vi minibussen og kørte sydpå. Øen er ret frodig og bjergrig, vi kom gennem små byer hvor der ikke var meget liv. Vors mål var en ranch hvor vi skulle ride på heste. Det var ikke nøgenridning, det kunne ellers have været sjovt, men vi havde tøj på og red et par timer i området.
Henad eftermiddagen var vi tilbage på resortet igen, af med tøjet og et bad og så ned til poolen. Jeg rendte lige ind i en større diskussion mellem nogle amerikanere, uenigheden gik på om resortet var ved at udvikle sig til et swingersted. Jeg kunne forstå at Caliente også havde et resort i Florida som havde et ret dårligt ry, men udover de tossede amerikanere fra forleden aften, havde jeg overhovedet ikke oplevet noget i den retning.
Aftenen brugte vi sammen med Tina og Rasmus, ved 12-tiden kom Ole Lukøje forbi og så var det i seng.
Dag 17
Sidste dag, det var ikke til at fatte at det nu var på tide at vende næsen hjemad, solen strålede og jeg sørgede selvfølgelig for at den også ramte mig ;-). Ved middagstid var det sidste udkald for at pakke kufferten, det var virkelig et antiklimaks, det havde været en skøn ferie og det bliver helt mærkeligt at komme hjem til Danmark og pakke sig ind i tøj. Jeg savnede selvfølgelig kæresten og vi går sommeren i møde, så helt skidt er det trods alt ikke.
Tina og Rasmus vinkede farvel, og minibussen kørte ud af resortets område, om 18 timer ville vi være tilbage i Danmark.
|
|
|



|
|
|
|
|
|
|
|
|
|