|
|
 |
|
 |
|
|
Sol og sommer er ikke kun skøg og ballade, havet og solen skal tages alvorligt, det kan du læse mere om her.
Badesikkerhed
Hvert år er der adskillige uheld ved de danske strande, ærgerligt, for en strandtur skulle jo gerne være en fornøjelse. Rådet for større badesikkerhed har disse gode råd:
1. Lær at svømme og springe rigtigt
2. Bad aldrig alene
3. Bad kun hvor det er tilladt
4. Gå kun ud til navlen
5. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
6. Svøm langs kysten
7. Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet
8. Gå op, når du begynder at fryse
Se mere på deres hjemmeside: www.badesikkerhed.dk
En anden glimrende side om samme emne finder du på adressen www.trygpaastranden.dk
www.livredning.dk er en privat side men absolut værd at besøge.
Hvert år bliver europas strande vurderet, og hvis forholdene er i orden tildelt det blå flag. En samlet oversigt over strande med blå flag kan du se her:
Danmark:
www.blaaflag.dk
Europa:
www.blueflag.org
Solen
Også solen må man være på vagt for. Generelt bruger danskerne alt for lidt solcreme, og det bliver ikke bedre af at solcremernes faktorværdi som oftest ar angivet for højt. Her er et par gode råd:
| • |
Beskyt dig, når du nyder solen uanset om du er splitternøgen eller har tøj på. |
| • |
Undgå middagssolen det er her, du får mest af den skadelige stråling. |
| • |
Skygge, tøj og hat giver den bedste beskyttelse. |
| • |
Brug solcreme på de områder, du ikke beskytter med tøj - gerne faktor 15. |
| • |
Hvis du har sart hud skal du passe godt på og undgå direkte sol i længere tid. |
På Kræftens Bekæmpelses side www.solen.dk står mange gode og nyttige ting.
En test af solcremer viser, at billige mærker beskytter lige så godt som de dyre. Solcremer med højt faktortal er ofte ret dyre, men når man kommer over faktor 15 er det relativt lidt ekstra beskyttelse man får ved faktor 20.
UV-indexet fortæller hvornår du skal passe på i solen. Indeksets værdi afhænger af skydække, ozonlagets tykkelse m.m. På www.solen.dk kan du se UV-indekset i dit område, godt at vide hvis du er på vej ud i solen. Du kan også klikke ind hos DMI for at se UV-indekset netop nu.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|