17. december 2017

Her er det varmt i december

Vi viser dig vej til varmen

Den første vintermåned er som regel mørk og trist med masser af stress op til julen. December er en helt perfekt måned at rejse ud i verden til sol og sommer. Du skal langt væk for at få rigtig varmt vejr, men så er der til gengæld også masser af lækre steder, hvor du kan få krystalklart vand og sand mellem tæerne.

Se vores bud på, hvor du skal tage hen.

Phuket – Thailand

Populære Phuket er et rigtig godt sted til en varm decemberferie. Den thailandske ø er lækre strande, dejlig mad og masser af natteliv. Og så er eer ikke langt til paradiser og pragtfuld natur. Forvent 30° – 32° C og ca. 60 mm regn. Book fly, hotel eller pakkerejse til Phuket.

Puerto Vallarta – Mexico

Byen på den mexicanske stillehavskyst byder på masser af lokalliv. Her spiser du godt og kan nyde de lange storslåede strande, der er et ægte surferparadis. Langs kysten ligger flere mindre byer, der tiltrækker bohemer og kunstnere. I december ligger temperaturen på ca. 30° C og der falder ca. 25 mm regn. Book fly, hotel eller pakkerejse til Puerto Vallarta.

Mui Ne – Vietnam

Lange Mui Ne Beach er ro og dejlige dage under solen. Badebyen har alt hvad der skal til for en dejlig ferie og du er i køreafstand til spændende seværdigheder og lokalliv i Phan Thiet. Og hvorfor ikke kombinere med pulserende Ho Chi Minh City med den gode shopping og skønne mad. Temperaturen ligger på ca. 29-31° C og der falder ca. 30 mm regn. Book fly, hotel eller pakkerejse til Mui Ne.

Oman

Ørkenstaten er elegant og arabisk eventyr, når det er bedst. Her finder du storslået ørken, lækre resorts og en charmerende hovedstad med venlige og gæstfri mennesker. Oman er for dem, der har fået nok af Dubais forlorne verden. I december ligger temperaturen på ca. 30° C og  der falder stort set ikke noget nedbør. Book fly, hotel eller pakkerejse til Oman.

Australien

Rejsen er lang, men der er så meget at opleve i Australien, at du roligt kan være væk i en måned eller to. Lej en autocamper og kør ud i det blå. En god idé er at have en løs plan for, hvad du vil opleve. Det er et stort land, og du skal selvfølgelig ikke sidde i bilen hele din ferie. I den sydlige del af Australien ved Melbourne kan du forvente temperaturer på 24-27° C og ca. 55 mm regn. Book fly, hotel eller pakkerejse til Melborune.

Langkawi – Malaysia

Helt mod nord ved grænsen til Thailand ligger Langkawi, der byder på gode strande og smuk natur. Øen er fuldt udbygget som rejsemål og den er perfekt for førstegangsbesøgende i Malaysia. Alt er inden for rækkevidde og du kan få lækker luksus til ingen penge. Temperaturen ligger på 30-32° C i december, hvor der falder ca. 90 mm regn. Book fly, hotel eller pakkerejse til Langkawi.

Hurghada – Egypten

For de, der ikke vil flyve så langt er Hurghada i Egypten et godt valg. Her finder du kæmperesorts med alt i faciliteter og skønne strande. Eventyrer kan tage på verdensklasseudflugter til bl.a. Kairo og Luxor. Og så er Hurghada et glimrende udgangspunkt for gode dykkeroplevelser. Forvent 22-24° C og stort set ingen regn i december måned. Book fly, hotel eller pakkerejse til Hurghada.



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*