25. september 2017

Flere foretrækker en familieferie i stedet for en fest

Familiefesten rykker oftere sydpå

Stadig flere danskere vælger at droppe den traditionelle fest og i stedet for invitere familien ud at rejse, når en mærkedag skal markeres. 24 % af danskerne foretrækker en ferie, viser en undersøgelse som Apollo Rejser har foretaget. Det er 3 % flere end i 2013, hvor charterbureauet lavede en lignende undersøgelse.

Glenn Bisgaard, der er kunde- og kommunikationschef hos Apollo mener, at danskerne ønsker kvalitetstid med dem, man holder allermest af, og det får man på en familieferie. Tidligere var det primært den ældre generation, der inviterede børn og børnebørn med på ferie, men flere og flere yngre danskere i 40-års alderen har også taget konceptet til sig, fortæller Glenn Bisgaard.

Jeg tror også, det handler om, hvad og hvem man gerne vil bruge pengene på, og her falder valget altså ofte på en rejse med dem, man holder allermest af. Desuden har vi mange, der slet ikke har lyst til den helt store fejring men hellere vil holde det lidt intimt.
Glenn Bisgaard, Apollo Rejser

Apollo Rejser får rigtig mange forespørgsler omkring prisniveauet på sådanne rejser og her bliver de fleste positivt overraskede – man kan komme langt for de penge, der egentlig er sat af til festen, siger Glenn Bisgaard. Han mener i øvrigt, at danskerne gør op med sig selv hvem og hvad, de vil bruge penge på, når noget skal fejres.

Selvom flere og flere foretrækker en ferie for at markere en mærkedag, så er det dog stadig festen, som er mest populær, viser undersøgelsen, der har deltagelse af 1000 danskere. Således vælger 46 % stadig den klassiske fest.



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*