25. november 2017

Få en billig rejse i skoleferien

Spar flere tusinde kroner

Hele 41 % af de danske familier har tage deres barn ud af skolen for at spare på feriebudgettet. Det viser en ny undersøgelse fra Apollo Rejser, der afslører, at yderligere 20 % kunne finde på at gøre det i fremtiden.

Det er ingen hemmelighed, at de danske charterbureauer skruer kraftigt op for prisen i skoleferien. “Det handler om udbud og efterspørgsel”, siger Glenn Bisgaard, der er Kunde- og Kommunikationschef hos Apollo.

Og det har han til dels ret i, men om efterspørgslen er så stor, at det berettiger til en fordobling af prisen på få uger, kan man nok sætte spørgsmålstegn ved. Til gengæld ved jeg med sikkerhed, hvordan du kan spare penge på din ferie, så her kommer et godt tip til, hvordan du får en billig rejse i skoleferien: drop charterbureauerne og tag et rutefly i stedet for. Med andre ord, så kan det i den grad betale sig at lave sin egen rejse for at få en billigere rejse, og det gælder i særdeleshed i og omkring skoleferierne.

Er det muligt at få en billig rejse i skoleferien?

Da jeg i en periode blev nødt til at holde fri samtidig med skolebørnene, spurgte folk mig tit, om det ikke var dyrt at rejse omkring vinter- og efterårsferien. Det er det kun, hvis du vælger en charterrejse.

De internationale flyselskaber er fløjtende ligeglade med, hvornår den danske folkeskole vælger at holde ferie. Deres målgruppe er væsentlig større end charterbureauerne, der sælger pakkeløsninger til danskere ud af Danmark.

Det kan sagtens være, at f.eks. Norwegian sætter prisen op mellem København og Mallorca i skolernes sommerferie, men tager du f.eks. et stop i Berlin, så er der virkelig penge at spare.

Se blot dette eksempel, der er en helt tilfældig søgning, som du også kan lave på et øjeblik:

Nedenstående priser er indhentet den 9. februar og inkluderer fly til Mallorca den 8. juli og hjem igen den 15. juli for to voksne og to børn på 5 og 7 år. Hotellet er det første, der poppede op, da jeg søgte på Apollos hjemmeside: Prinsotel La Dorada i Alcudia i en standardlejlighed med plads til to voksne og to børn.

Apollo: 25.972 kr.
Set på Apollo Rejsers hjemmeside – Direkte med SAS

Book selv: 22.353 kr. – besparelse: 3.619 kr.
Hotel booket på hotels.com og direkte fly med SAS fundet på Momondo

Book selv: 18.801 kr.  – besparelse 7.171 kr.
Hotel booket på hotels.com og fly med Air Berlin med et flyskift i Berlin fundet på Momondo

Du kan altså spare næsten 30 %, hvis du selv booker og på den måde få en billig rejse i skoleferien.

Find flybilletter her og book dit hotel her. Nemt, ik?



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*