25. september 2017

Emilies løn går til at rejse ud i verden

Emilie knokler for at få mulighed for at rejse

Machu Picchu i Peru, gorillatrekking i Uganda og med luftballon over Bagans templer i Myanmar. 25-årige Emilie har allerede oplevet mange spændende ting, og da jeg kommer i snak med hende på en interimistisk strandbar på den thailandske ø Koh Lanta, er hun i gang med sin tredje tur i Sydøstasien.

Emilie er på ingen måde rig, men det er mange år siden, hun gjorde op med sig selv, hvad hun vil bruge sine penge på; rejser.

“Det er næsten som en sygdom – et behov, der skal dækkes. Jeg elsker Danmark, men når jeg er hjemme igen fra en af mine rejser, så går der kun en dag eller to inden næste tur bliver arrangeret oppe i mit hoved”, griner hun.

Men Emilie kan ikke bare rejse. Der skal spares op. Siden hun var 18 år har hun arbejdet et halvt år for derefter at rejse i lige så lang tid. Når hun kommer hjem til Danmark finder hun et nyt job og et halvt år efter tager Emilie af sted igen.

“Især min mor synes det er et lidt sjovt liv jeg har. Hun vil selvfølgelig gerne have jeg får en uddannelse og falder til ro, men det bliver ikke foreløbig”, siger Emilie.

Nemt at finde rejsekammerater

Af og til rejser hun med forskellige veninder, men Emilie tager gerne af sted alene. Som mange andre, der har prøvet at rejse på egen hånd, så har også hun fundet ud af, at det er utrolig nemt at komme i kontakt med andre rejsende. “Det er et stort fællesskab – vi samles om det at rejse. Nogle følges jeg med i et par dage eller to uger, og jeg føler mig aldrig alene”, fortæller hun.

Emilie har besøgt Syd- og Mellemamerika, været på jordomrejse med stop i bl.a. Indien, Australien, Fiji, Hawaii og San Fransisco og er nu på endnu en rundtur i Østen.

Som de absolut største oplevelser peger Emilie på gorillatrekkingen i Uganda, men også Costa Rica, Laos og de mere uspolerede dele af Indonesien har gjort indtryk. Og så er der jo Thailand, som Emilie som så mange andre rejsende altid vender tilbage til. Det er her hun har base og lader op på en af de mange strande.

Vi kom begge til den lille bar for at få en drinks og nyde den smukke solnedgang, der for længst er forbi. Nåh ja, vi kom vel også for at sludre lidt med ligesindede. At vi lige skulle rende ind i en landsmand er helt tilfældigt, men dejligt.

Dejlig er også Emilie, der med glæde fortæller om hendes oplevelser. Hun er tydeligvis også glad for at snakke med en, der præcis ved, hvad hun mener og føler. Mens de fleste på hendes alder er godt i gang med at leve det traditionelle liv med uddannelse, familieliv og 8-4 job, så har Emilie valgt anderledes. Jeg forstår hende godt.



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*