22. oktober 2018

Danmarks Rejsebureau Forening: 2018 bliver et fantastisk rejseår

Danskernes rejselyst er massiv

dubrovnik

Danskerne er vilde med at rejse, og noget tyder på, at 2018 bliver det bedste rejseår nogensinde. I 2016 havde de danske rejsebureauer tilsammen et overskud på 464 millioner kroner og 2017 forventes at blive endnu bedre.

Men allerede nu forventer Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), at 2018 vil slå alle rekorder. “Der er ingen afmatning overhovedet i danskernes rejselyst og tendensen forstærkes af den dårlige sommer i 2017”, siger Lars Thykier, der er direktør i DRF. Han forudser, at der bliver kamp om rejserne til sommerens favoritrejsemål ligesom ferien bliver bestilt tidligere for at være sikker på at komme afsted.

Som vi tidligere har skrevet her på siden, så er Spanien så populær, at mange rejsemål har været fuldt booket i 2017. Det har åbnet op for alternativer som f.eks. Kroation og Portugal, der har set en markant stigning i antallet af danske turister.

“Danskerne vil gerne have sol og strand i sommerferien, og når de klassiske rejsemål er fyldt op søger vi alternativer”, fortæller Lars Thykier. Han mener, at danskerne er omstillingsparate og ikke bange for at prøve nye rejsemål. Helt nødvendigt, hvis man ikke er hurtig nok og vil have sol og sommer i ferien.


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*