25. september 2017

Bo billigt på stranden i Thailand

Syv fede steder til drømmeferien i Thailand

Hvis du er tosset med lækre strande, så er Thailand det helt rigtige valg til ferien. Heldigvis behøver det ikke koste en formue at bo tæt på det krystalklare vand, i Thailand finder man mange huts, bungalows og mindre resorts, der måske er primitive, men ligger helt vidunderligt. I samarbejde med thailandrundt.dk har vi fundet syv steder, hvor du kan bo på stranden uden at vælte budgettet.

Relax Bay Resort – Koh Lanta

Relax Bay Resort ligger på den 1 km lange Phra Ae Beach på Koh Lanta. Her er 31 bungalows med enten aircondition eller loftsvifte, der alle ligger i den frodige tropiske have. Alle værelser har moderne bekvemmeligheder med eget badeværelse og privat balkon. På hotellet findes café og to strandbarer. Resortet har swimmingpool, og stranden ligger lige udenfor døren, hvor der er masser af plads at boltre sig på. Relax Bay Resort er lidt af et barfodsparadis, hvor tempoet er i bund.

Book Relax Bay Resort >

 

Thapwarin Resort – Koh Ngai

I det sydligste Thailand på tropeøen Koh Ngai ligger Thapwarin Resort ensomt ved en skøn palmeomkranset strand. Øen hører ikke til Thailands mest kendte, så her er der god mulighed for afslapning og privatliv. Resortets huse er lavet af naturmaterialer som træ, bambus og rattan, og det gør bestemt oplevelsen mere autentisk. Indvendig er stilen holdt i mørk træ, en stor kontrast til den hvide sandstrand og det klare vand lige udenfor døren. Her er både bar, restaurant og massagecenter.

Book Thapwarin Resort >

 

Bottle Beach 1 Resort – Koh Phangan

Resortet med det lidt særprægede navn ligger på den uspolerede Bottle Beach på den nordlige del af Koh Phangan. Her får du hytter med vifte eller aircondition, og en del af dem ligger beach front. Her er bar og restaurant samt en dejlig swimmingpool. Bottle Beach 1 Resort er et enkelt indrettet hotel, men det er et perfekt sted for en afslappende ferie under de svajende kokospalmer, der flankerer den hvide sandstrand.

Book Bottle Beach 1 >

 

Tropical Beach Resort – Koh Chang

Koh Chang er godt nok ramt af masseturismen, men her er stadig små gemte strande og bugter. For enden af en vej i Bang Bao Bay ligger Tropical Beach Resort, der har runde bungalows i afrikansk stil, som ligger i haven eller direkte ud til stranden. Her er stille, og det er et skønt sted at slappe af og samle kræfter. Om aftenen kan du nyde frisk seafood på stranden, og vi garanterer, at du får en rolig nattesøvn.

Book Tropical Beach >

 

The Bundhaya Resort – Koh Lipe

På den lækre paradisø Koh Lipe kan du bo billigt ved stranden på The Bundhaya. Her er flere værelsestyper, og de dyreste ligger direkte ud til en kridhvid sandstrand med krystalklart vand. Resortet er en oase af fred og ro, og et perfekt sted til drømmeferien på en varm tropeø. Koh Lipe, der er bilfri, ligger i Satunprovinsen i det sydligste Thailand. Her er begrænset turisme, men til gengæld garanti for en skøn sol- og badeferie.

Book The Bundhaya Resort >

 

Relax Beach Resort – Koh Phi Phi

På smukke Koh Phi Phi finder man Relax Beach Resort, der ligger 30 minutters bådtur væk fra molen i Tonsai. Resortet har fire forskellige værelsestyper, og de fleste af dem ligger direkte på stranden med udsigt over det turkisblå hav og de omkringliggende øer. Alle bungalows er smukt og individuelt designede i thailandsk stil. Værelserne  har store senge med myggenet, bruser og toilet. Her er en indbydende gårdhave og en restaurant, der tilbyder både thailandsk og international mad.

Book Relax Beach Resort >

 

Koh Jum Resort – Koh Jum

Ønsker du stilhed er Koh Jum Resort på den lille ø Koh Jum måske sagen. Øen ligger mellem Krabi og Koh Lanta, ikke mange turister finder vej hertil, så man har det meste af den lækre strand for sig selv. Resortet har både bambus- og teakbungalows, der er bygget på stolper, og alle har en forrygende udsigt over havet. De billige bambusbungalows er ret primitive, men helt perfekte, hvis man er på lavbudgetrejse.

Book Koh Jum Resort >

 



Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*