|
|
Highlights i Sri Lanka
|
Hvis du vil kombinere en sol- og badeferie med fantastiske kulturoplevelser, så tag en tur til Sri Lanka. Øen, der ligger tæt på Indien og Maldiverne, har lange smukke sandstrande og varmt vejr året rundt.
Solelskere vil føle sig i paradis på Sri Lanka, der er adskillige kilometer lange palmeklædte strande at vælge mellem, men sand og vand er ikke de eneste grunde til at rejse til øen, der er bunker af gode oplevelser i vente på Sri Lanka, der bliver en mere og mere populær ferieø.
Øen har smuk og varieret natur, der er masser af dyreliv takket være det åbne landskab. Et af de bedste steder at se dyrene er i Yala Nationalpark der er hjem for bla. elefanter, leoparder og et utroligt antal fugle. Parken opleves bedst sammen med en erfaren guide der er hurtig til at spotte dyrene.
Elefanterne er et af de mest populære syn, hvis du vil se dem tættere på kan du besøge Pinnawela Elephant Orphanage der tager sig af bla. forældreløse elefentunger.
Sri Lanka har adskillige berømte seværdigheder og det er værd at besøge så mange af dem som muligt. Et af de mest kendte steder er Sigiriya Rock, et Unesco-beskyttet område der engang har huset et palads. I dag er meget af det ruiner, men det er en flot oplevelse at gå på opdagelse ved dette sted der har været beboet siden år 300 f.kr.


En anden topseværdighed er det hellige sted Kandy, byen er omkranset af smuk natur og man kan se adskillige templer hvoraf det vigtigste er Tandens Tempel. De religiøse bygninger blev bygget udelukkende for at huse et buddha-reklivie, Kandy er i dag kendt som et af de vigtigste steder for buddhister.
Efter tempelbesøget er det værd at gå en tur rundt om søen og måske besøge Peradeniya Botaniske Have der er hjem for flere end 300 forskellige plantearter.
I det centrale Sri Lanka kan du opleve bjergrige områder hvor gamle togstationer giver minder om en svunden tid, et af de steder er Nuwara Eliya, hvor du kan prøvesmage den fremragende te der bliver produceret her.
Har du set hvad du ville kan du nu søge tilbage til kysten, det er især på Sri Lankas vestlige del at feriebyerne ligger på stribe, her finder man store resorts plantet midt i de små byer hvor livet går sin stille gang. Hvadenten du vil slappe af eller opleve en helt anden verden, så er Sri Lanka et fremragende valg til din næste ferie.
 |
|
Sri Lanka har mange smukke og næsten øde strande
|
|

Farverige Benidorm lever endnu

St. Tropez - mere end de riges legeplads

Sejlferie i Sporaderne

Malta - en alsidig ferieø

Første gang på naturistcamping

Verdens mest sexede strande

|
|
|