|
La Mar Bella - Barcelona
La Mar Bella Beach i Barcelona er byens eneste officielle naturiststrand. Stranden ligger nord for centrum, man kan tage Metroen og stå af på stationen Problenou. Langs stranden løber promenaden hvor der er en livlig trafik af mennesker.
Herfra kan man se lige ned på nauristerne, ikke det store problem hvis man ligger ud til vandet, men man skal ikke være blufærdig for at gå op til bruserne. Stranden er nok heller ikke stedet for de der vil prøve nøgenbadning for første gang.
Mar Bella Beach er fyldt i weekenden, det er langfra alle der er nøgne, men ca. 50-60% under vores besøg. Her kommer alle slags mennesker, ældre, familier med børn, par og enlige af begge køn. Der samles også en del bøsser i løbet af dagen. På strandens sydlige del ligger en stor sanddyne, her kan man ligge uden at man kan ses fra promenaden.


Som nævnt er der brusere på stranden, der er toiletter, legeplads, et vandsportcenter, livredder og der er ikke langt til de nærmeste café'er hvorfra man kan høre musik. Snackbarerne på stranden udlejer solstole. Der går også sælgere på stranden der tilbyder øl og sodavand. Selve stranden er med gyldent sand, vandet er for det meste roligt, men bølger forekommer.
Barcelona er et perfekt rejsemål for de der gerne vil ligge på stranden og samtidig nyde godt af storbyens tilbud. Få byer har så gode bystrade som Barcelona, de er af glimrende kvalitet og nemme at komme til med metroen.
I Barcelona finder man overnatningsmuligheder for enhver pengepung, udbudet af restauranter og barer er enormt, især når det gælder gastronomi er byen helt i top, prøv selv nogle af de herlige tapasrestauranter. Barcelona har også god shopping og fantastiske kulturoplevelser, museerne ligger på stribe og man kan imponeres over Gaudi's smukke katedral.
Har du kommentarer til denne strand eller kender du en anden god strand i verden, så hører vi gerne fra dig. Du kan maile til os her.

Mallorca

Ibiza

Formentera

Costa del Sol

Playa Illa Roja - Costa Brava

Platja del Torn - Costa Brava

La Vinyeta - Costa Brava

Cala Waikiki - Costa Dorada

|
|
|